Havemøbler til vores nye hus er det jeg glæder mig mest til

Min mand og jeg har lige købt hus. Det er et håndværkertilbud, så de næste mange måneder skal vi bruge alle vores kræfter og penge på at renovere huset. Jeg må indrømme, at jeg frygter denne tid. Hvis det stod til mig skulle vi købe et hus, der var klar til at flytte ind i, så vi kun behøvede at bruge penge på nye lækre møbler og havemøbler. Det har vi desværre ikke råd til, så for at drømmen om hus og have kunne gå i opfyldelse, blev vi nødt til at købe et hus, der har brug for en kærlig hånd!

Jeg har aldrig prøvet at bo i hus før. Jeg har derfor heller ikke prøvet at have en have før. Jeg voksede op i en lille lejlighed i indre København, og da jeg flyttede hjemmefra, flyttede jeg i lejlighed igen. Da min mand og jeg blev kærester og besluttede at flytte sammen, valgte vi at sige min lejlighed op og flytte ind i hans. Der boede vi i 5 år, og nu er vores drøm om hus og have endelig gået i opfyldelse. Jeg klager bestemt ikke over at bo i lejlighed, men jeg har længe drømt at købe lækre havemøbler – i sådan lidt Hollywood-stil- og nyde den danske sommer på mit eget territorium.

Min stakkels mand har tænkt sig at stå for meget af håndværksarbejdet selv, fordi vi ikke har råd til at betale os fra alt, hvad der skal rives ned og shines op i vores nye hjem. Det er ikke fordi han har så meget erfaring med det, men han er overbevist om, at det ikke er så svært. Så længe han tror på sig selv og han har lyst til at kaste sig ud i det, så er det også fint for mig. Så er der også flere penge at købe havemøbler for.

Udover havemøbler, skal vi også have møbler til indendørs brug. Vi flytter jo fra en lejlighed på 65 kvm til et hus på 153 kvm. Vi skal blandt andet have en lækker stor sofa og et stort spisebord. Det var der nemlig ikke plads til i vores gamle stue. Nu har vi både en opholdsstue og en spisestue. Desuden kommer jeg til at indrette haven sådan, at der både er plads havesofa og alle de andre slags havemøbler, som bord, stole, dækstole og en stor fed American style grill! Så kan vi nemlig bruge haven som vores stue, spisestue og køkken, når det er varmt. Det er faktisk lige før jeg tror, at vi kommer til at købe mange flere havemøbler end almindelige møbler.

Jeg håber, at vi når at blive færdige med renoveringen og oprydningen inden sommer, så vi kan nå at nyde vores have i år med lækre havemøbler. Jeg tror, det er lige lovlig optimistisk, men man har lov til at håbe!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *